Har du prøvet at have hold i ryggen? Det er noget, de fleste kan genkende – men hvad sker der egentlig i kroppen, når det opstår?
Hold i ryggen, eller det mere tekniske “facetledslåsning,” opstår, når de små led i rygsøjlen bliver låste og begrænsede i deres bevægelse. Dette sker, fordi musklerne omkring leddet går i spasme og forhindrer normal bevægelse. Ofte føles det, som om man har lavet en forkert bevægelse, men faktisk skyldes det ofte, at området længe har manglet bevægelighed. Pludselig kan en ellers harmløs bevægelse føre til store smerter og begrænsning.
Typiske symptomer på facetledslåsning:
Skarpe smerter som en kniv i ryggen.
Nedsat bevægelighed i en bestemt retning
Muskelspændinger, stivhed og smerte/ømhed
Facetledslåsninger kan opstå i nakke, ryg eller lænd og forværres ofte ved bestemte bevægelser. Dog opleves sjældent hvilesmerter, hvis du finder den rette position.
Hvorfor er behandling vigtig?
At få behandlet hold i ryggen korrekt hjælper dig ikke kun med at lindre smerterne her og nu – det sikrer også, at du genvinder fuld funktion og forebygger fremtidige problemer og kompensationer.
Det er enormt vigtigt at få undersøgt et område der har haft et “hold”, da kroppen ofte kompenserer og smerten reduceres, men årsagen ofte ikke fjernes. Det kan resultere i gentagende episoder i sit “svage” område, som kan lede til
- Et område der sætter en stopper for ting man elsker på kort og lang sigt.
- kroppen kompenserer andre steder som kan give smerter et helt 3. sted i kroppen.
Vi er her for at hjælpe dig med at få din bevægelighed og livskvalitet tilbage! Kontakt os for råd og behandling.
Næste uge sætter vi fokus på bækkensmerter – følg med!