Det stikker i lænden, og smerten skyder ned i benet. Måske helt ned i foden. Måske prikker det, eller foden føles svag, når du går på trapper. Sådan melder en diskusprolaps i lænden sig typisk.
Den gode nyhed først: omkring 9 ud af 10 kommer sig uden operation, og de fleste mærker klar bedring inden for 6 til 12 uger. Her får du at vide, hvad der sker inde i ryggen, hvornår du skal reagere, og hvad der faktisk hjælper.
Hvad er en diskusprolaps?
Mellem hver ryghvirvel sidder en diskus. En slags støddæmper med en fast yderring og en blød kerne indeni. Den fordeler tryk og lader ryggen bøje sig.
Det går sjældent galt på én gang.
Først bliver yderringen svækket, og kernen presser en bule ud. Det hedder en protrusion, og det er den, mange kender som en begyndende diskusprolaps. Bulen kan gøre ondt, men den rører ikke nødvendigvis nerven.
Går der hul på yderringen, siver noget af kernen ud. Det er en egentlig diskusprolaps. Trykker den så på en nerverod, får du smerten ned i benet.
I lænden sker det oftest i niveauet L4/L5 eller L5/S1. Det er de to nederste diske, og de bærer mest. Sidder prolapsen i nakken, taler man om en cervikal diskusprolaps, og så stråler smerten ud i armen i stedet.
Symptomer på diskusprolaps
Smerten er sjældent kun i lænden. Det typiske er, at ryggen gør ondt, men benet gør mere ondt.
Kig efter det her:
- Smerte der stråler fra balden ned bag på låret og videre ned i læggen eller foden
- Prikken, snurren eller følelsesløshed i et bestemt bånd på benet
- Nedsat kraft, for eksempel når du skal gå på tæer eller på hælene
- Smerte der bliver værre, når du sidder længe, hoster eller nyser
- Lænderyggen føles låst, og du står måske skævt uden at kunne rette dig op
Hvor det prikker, siger noget om niveauet. Prikker det på ydersiden af læggen og på oversiden af foden, peger det mod L5. Sidder det under foden og ud mod lilletåen, peger det mod S1. Det er blandt de ting, vi tester ved den første undersøgelse.
Smerten ned i benet kaldes ofte iskias. Det er ikke en diagnose i sig selv, men en beskrivelse af, at iskiasnerven er irriteret. En diskusprolaps er den hyppigste årsag.
Hvordan føles en diskusprolaps?
Symptomlister er én ting. Hvordan det faktisk opleves, er noget andet.
De fleste beskriver det som to forskellige slags smerte på samme tid. I lænden en dyb, murrende ømhed, der føles som om noget sidder fast. Ned i benet en helt anden type: skarp, brændende eller elektrisk, som et jag der følger en bestemt bane.
Det er benet, folk husker. Lændesmerten kan man leve med. Jaget ned i benet er det, der får folk til at booke tid.
Nogle typiske kendetegn:
- Det er værst om morgenen efter en nat i samme stilling, og igen sidst på dagen
- Hoste, nys eller et host giver et pludseligt jag ned i benet
- Det er lettere at stå og gå end at sidde
- Du finder én bestemt stilling, hvor det næsten er væk, og bliver i den
- Benet kan føles fremmed, tungt eller “ikke helt dit eget”
Genkender du ikke noget af det, er der god sandsynlighed for, at det ikke er en prolaps. Der findes flere tilstande, der giver smerter ned i benet uden at have noget med diskus at gøre.
Alarmsymptomer: hvornår skal du søge hjælp med det samme?
Ring 112 eller tag på skadestuen med det samme, hvis du oplever:
- Følelsesløshed omkring skridtet, ballerne eller inderlårene, som når du sidder på en cykelsadel
- Besvær med at lade vandet, eller manglende kontrol over vandladning eller afføring
- Hurtigt tiltagende kraftnedsættelse i begge ben
Det er sjældent. Men det kan være cauda equina-syndrom, hvor nerverne nederst i rygmarvskanalen klemmes, og der tæller timer.
Hvorfor får man en diskusprolaps?
De fleste tror, det var løftet. Ofte var løftet bare det sidste, der skulle til.
Diskus bliver mindre elastisk med alderen, og det er derfor, prolapser oftest rammer mellem 30 og 50 år. Oven på det ligger en række faktorer, der hver især skubber lidt til risikoen:
- Rygning. Forringer diskus’ i forvejen sparsomme næringsforsyning.
- Meget stillesiddende arbejde. Vedvarende tryk uden variation.
- Overvægt. Mere belastning på de nederste diske.
- Fysisk inaktivitet. Svag ryg- og kernemuskulatur giver dårligere støtte.
- Arv. Har dine forældre haft diskusprolaps, er din risiko højere.
- Tungt eller vridende arbejde. Særligt løft kombineret med rotation.
Det betyder ikke, at du skal passe på ryggen som på et porcelænsstel. Tværtimod. En ryg, der bevæger sig og bliver belastet, holder sig bedre end en, der bliver skånet.
Hvorfor bliver man så træt af en diskusprolaps?
Mange bliver overraskede over, hvor trætte de bliver. Det er ikke indbildning.
Der er tre grunde.
Vedvarende smerte holder nervesystemet i alarmberedskab, og det koster energi hele døgnet rundt. Smerten forstyrrer søvnen, ofte uden at du selv registrerer det som dårlig søvn. Og kroppen spænder op omkring det ømme område for at beskytte det, så helt almindelige bevægelser bruger mere kraft end normalt.
Trætheden aftager typisk i takt med smerten. Bliver den hængende, efter smerten er væk, er det værd at nævne for din læge.
Hvordan stilles diagnosen, og skal du MR-scannes?
Diagnosen stilles som regel uden scanning.
Vi lytter til, hvordan smerten opfører sig: hvor den sidder, hvad der forværrer den, og hvad der letter. Derefter tester vi nervefunktionen. Kraft, følesans og reflekser, plus nervestræktest. Det mønster er ofte tydeligt nok til at stille diagnosen.
Hvorfor scanner man så ikke bare?
Fordi billedet sjældent ændrer behandlingen. Scanninger af folk helt uden rygsmerter finder buler og prolapser hos en stor del af dem. Fundet på billedet passer altså ikke nødvendigvis med den smerte, du mærker. En scanning kan i værste fald gøre dig mere bange, uden at gøre behandlingen bedre.
MR-scanning bliver relevant i tre situationer: ved alarmsymptomer, hvis kraften i benet bliver ved med at falde, eller hvis der skal tages stilling til operation.
Behandling af diskusprolaps
Langt de fleste diskusprolapser behandles uden operation.
De første uger
Målet er at få smerten ned nok til, at du kan bevæge dig. Smertestillende efter aftale med din læge, aflastende stillinger, og bevægelse i det omfang du kan.
Sengeleje hjælper ikke. Det forlænger som regel forløbet. Gå små ture, også selvom det gør lidt ondt, så længe smerten ikke skyder længere ned i benet undervejs.
Sover du dårligt, kan stillingen betyde meget. Se vores gennemgang af sovestilling ved iskias.
Træningen
Vi starter med bevægelser, der trækker smerten væk fra benet og op mod lænden. Det kaldes centralisering, og det er et af de tydeligste tegn på, at du er på rette vej. Selv hvis lænden gør lidt mere ondt undervejs.
Derfra bygger vi styrke og udholdenhed op igen. Se de konkrete øvelser her: øvelser mod diskusprolaps.
Hvad der sker hos os
Forløbet starter med en grundig undersøgelse. Vi tester nervefunktionen, finder ud af hvilke bevægelser der letter og hvilke der forværrer, og udelukker de tilstande der kan ligne en prolaps uden at være det.
Derfra får du et program, som vi justerer undervejs. Hvor mange gange du skal komme, afhænger af hvordan du reagerer, og det tager vi stilling til undervejs frem for på forhånd. Vi har klinikker i Hillerød, Frederikssund og Søborg.
Hvor lang tid tager det?
Der er ingen fast dato, men forløbet følger et genkendeligt mønster.
- Uge 1 til 2. Som regel de værste. Smerten ned i benet dominerer, og du finder de stillinger, der giver ro.
- Uge 2 til 6. Bensmerten begynder typisk at trække sig opad mod lænden. Du kan mere, og du sover bedre.
- Uge 6 til 12. De fleste er tilbage i normal hverdag, ofte med lidt restsymptomer i form af stivhed eller enkelte jag.
- Efter 3 måneder. Hovedparten har ingen eller kun lette gener.
Prolapsen skrumper faktisk med tiden. Kroppen nedbryder selv det materiale, der er sivet ud af diskus, og det er en stor del af forklaringen på, at det går over af sig selv hos de fleste.
Nogle forløb trækker længere ud. Særligt hvis der har været kraftnedsættelse i benet, eller hvis smerten har stået på i mange måneder, før den blev behandlet.
Hvornår er operation nødvendig?
Cirka 1 ud af 10 med diskusprolaps i lænden ender med operation. Resten kommer sig uden.
Operation kommer på tale ved:
- Alarmsymptomer, altså cauda equina. Her opereres akut.
- Kraftnedsættelse i benet, der forværres over dage eller uger.
- Stærke bensmerter, der ikke er blevet bedre efter 6 til 12 ugers behandling.
Bemærk hvad der ikke står på listen: hvor stor prolapsen ser ud på en scanning. Størrelsen alene afgør det ikke. Store prolapser forsvinder ofte af sig selv, og små kan give voldsomme symptomer, hvis de sidder tæt på nerven.
Må du arbejde med en diskusprolaps?
Som regel ja, og som regel er det en fordel.
Fuld sygemelding er sjældent det rigtige. Den fjerner smerten i nuet, men den fjerner også bevægelsen, rutinen og det sociale, og alle tre ting trækker forløbet ud. Delvis sygemelding eller tilpassede opgaver virker bedre for de fleste.
Har du stillesiddende arbejde, er det største problem, at du sidder for længe ad gangen. Rejs dig hvert kvarter. Lav den stående bagoverbøjning fra øvelsessiden hver gang. Det tager tyve sekunder.
Har du fysisk arbejde med tunge løft, skal de tunge løft ud af skemaet, indtil bensmerten er væk. Resten kan du som regel godt.
Undtagelsen er den akutte fase, hvor smerten er så kraftig, at du ikke kan koncentrere dig eller sidde stille. Der giver et par uger mening. Tal med din læge om det.
Diskusprolaps i nakken
Diskusprolaps kan også opstå i nakken. Så stråler smerten ud i skulder, arm eller hånd i stedet for ned i benet, og du kan opleve prikken eller nedsat kraft i hånden.
Principperne for behandling er de samme: bevægelse, målrettet træning og tid. Se øvelserne til nakken her.
Kan du forebygge en ny diskusprolaps?
Delvist. Alder og arv kan du ikke lave om på. Resten kan du gøre noget ved.
Det vigtigste er variation. En ryg der skifter stilling ofte, klarer sig bedre end en der holdes i den samme i timevis. Rejs dig hvert kvarter, hvis du sidder ned til daglig.
Dernæst styrke. En stærk ryg og mave giver diskus bedre støtte. Og rygestop, hvis det er relevant. Det er den enkeltfaktor med størst dokumenteret effekt på diskus’ sundhed.
Få din ryg undersøgt
Er du i tvivl om, hvad der foregår i din ryg, er en undersøgelse det hurtigste svar. Vi tester nervefunktionen, finder retningen din ryg reagerer godt på, og lægger en plan derfra.
La Rose Fysioterapi har klinikker i Hillerød, Frederikssund og Søborg. Book en tid her.
Ofte stillede spørgsmål om diskusprolaps
Hvad skal man gøre, hvis man har en diskusprolaps?
Hold dig i bevægelse i det omfang, smerten tillader. Sengeleje forlænger som regel forløbet. Find de stillinger, der trækker smerten væk fra benet, og brug dem. Tag smertestillende efter aftale med din læge, så du kan bevæge dig. Søg hjælp med det samme ved følelsesløshed omkring skridtet eller problemer med vandladningen.
Hvor lang tid tager det at komme sig over en diskusprolaps?
De fleste mærker klar bedring inden for 6 til 12 uger. De første 1 til 2 uger er typisk de værste. Kroppen nedbryder selv det materiale, der er sivet ud af diskus, så prolapsen skrumper med tiden.
Hvilke symptomer er typiske for en diskusprolaps?
Smerte i lænden, der stråler ned i balde, lår, læg eller fod. Prikken eller følelsesløshed i et bånd på benet. Nedsat kraft, for eksempel når du går på tæer. Smerten bliver ofte værre, når du sidder længe, hoster eller nyser.
Er en diskusprolaps farlig?
Sjældent. Langt de fleste kommer sig uden varige gener. Undtagelsen er cauda equina-syndrom med følelsesløshed omkring skridtet og problemer med vandladning eller afføring. Det kræver akut hjælp.
Skal jeg MR-scannes?
Ikke i første omgang. Diagnosen stilles som regel ved undersøgelse, og et scanningsbillede ændrer sjældent behandlingen. Scanning bliver relevant ved alarmsymptomer, tiltagende kraftnedsættelse, eller hvis operation overvejes.
Hvorfor er jeg så træt, når jeg har en diskusprolaps?
Vedvarende smerte holder nervesystemet i alarmberedskab og forstyrrer søvnen, også når du ikke oplever søvnen som dårlig. Samtidig spænder kroppen op omkring det ømme område. Trætheden aftager normalt i takt med smerten.
Hvor mange bliver opereret for diskusprolaps?
Cirka 1 ud af 10. Operation overvejes ved alarmsymptomer, ved kraftnedsættelse der forværres, eller hvis stærke bensmerter ikke er bedret efter 6 til 12 uger.
Er diskusprolaps arveligt?
Der er en arvelig komponent. Har nære slægtninge haft diskusprolaps, er din risiko højere. Alder, rygning, stillesiddende arbejde og overvægt spiller også ind.
Må jeg træne med en diskusprolaps?
Ja, og det er en del af behandlingen. Det handler om at vælge de rigtige bevægelser og dosere dem rigtigt. Se øvelserne her.