Meniskskade

En meniskskade betyder ikke automatisk operation. For de fleste, især når skaden skyldes slid, er målrettet træning lige så effektivt som en kikkertoperation. Det er den vigtigste ting at vide, før du bliver nervøs for knæet.

Herunder får du de to typer meniskskade, symptomerne, hvornår operation faktisk er nødvendig, og øvelser du selv kan gå i gang med.

Hvad er menisken?

I hvert knæ sidder to menisker, halvmåneformede brusk-puder mellem lårben og skinneben. De virker som støddæmpere og fordeler belastningen, når du går, løber og drejer. En meniskskade er en revne eller slitage i en af dem.

To slags meniskskade

Der er reelt to forskellige historier, og de behandles ikke ens:

• Akut vridning. Typisk hos yngre og ved sport. Knæet vrides på et belastet ben, og menisken revner. Kommer ofte med det samme, med hævelse og nogle gange en låsende fornemmelse.
• Slid-menisk (degenerativ). Typisk fra 40-årsalderen. Menisken bliver gradvist mere skør, og en revne kan opstå uden et egentligt uheld. Her er træning som regel førstevalg, ikke operation.

Typiske symptomer

• Smerte på indersiden eller ydersiden af knæet.
• Hævelse, ofte et døgns tid efter belastningen.
• En låsende, klikkende eller “noget i vejen”-fornemmelse i leddet.
• Smerte når du vrider, sætter dig på hug eller drejer på et belastet ben.
• Nogle gange en følelse af at knæet giver efter.

Operation eller træning?

For slid-menisker peger forskningen tydeligt: for de fleste giver træning lige så godt et resultat som en kikkertoperation, uden indgrebets risici. Derfor starter man som regel med et træningsforløb i 3 til 6 måneder, før operation overhovedet kommer på tale.

Operation er relevant i færre tilfælde, især ved en akut, låst menisk hos yngre, eller når et træningsforløb ikke har hjulpet. Beslutningen tages sammen med en læge, men for langt de fleste er det gode råd at komme i gang med det rigtige træningsprogram først.

Øvelser ved meniskskade

Målet er at gøre lår, balder og haser stærke nok til at aflaste selve menisken. Start roligt. Øvelserne skal give en jævn belastning, ikke skarp smerte, og knæet må gerne være lidt ømt bagefter, men ikke mere hævet.

1. Quadriceps-set. Sid med benet strakt. Spænd lårmusklen, så knæskallen trækkes lidt op, og hold. 5 sekunder, 10 gentagelser, 3 gange dagligt. God helt fra start.
2. Lige benløft. Lig på ryggen, det ene ben bøjet, det andet strakt. Spænd låret og løft det strakte ben cirka 20 cm. Hold 2 sekunder, sænk roligt. 10 gentagelser, 3 sæt.
3. Mini-squat. Stå med fødderne i hoftebredde, bøj knæene til cirka 45 grader og rejs dig igen. Knæet peger samme vej som tæerne. 10 gentagelser, 3 sæt.
4. Stående hasecurl. Stå ved en stol, bøj det ene knæ og træk hælen op mod bagdelen. 10 gentagelser pr. ben, 3 sæt.
5. Step-up (progression). Træd op på et lavt trin med hele foden, og ned igen med kontrol. 10 gentagelser pr. ben, 3 sæt. Tag den ind, når de øvrige føles lette.

Doseringerne er et roligt udgangspunkt. Ved et låst knæ eller vedvarende hævelse bør programmet tilpasses individuelt. Det gør vi ved en undersøgelse.

Gode råd i den akutte fase

• Hold knæet i bevægelse inden for smertegrænsen. Total hvile gør det stivere og svagere.
• Is og elevation kan dæmpe en akut hævelse det første døgn, 15-20 minutter ad gangen.
• Undgå det der låser eller vrider knæet, indtil det er faldet til ro.

Hvornår bør du søge hjælp?

• Knæet låser og ikke kan rettes helt ud, det skal undersøges.
• Kraftig hævelse der kommer hurtigt efter et vrid.
• Knæet giver efter eller føles ustabilt.
• Smerter der ikke er blevet bedre efter nogle uger med rolig træning.

Få hjælp hos La Rose Fysioterapi

Vi undersøger knæet, finder ud af hvilken type meniskskade det er, og lægger et træningsforløb der passer til dig, på vores klinikker i fysioterapi i Hillerød, fysioterapi i Frederikssund og fysioterapi i Søborg.

Book en første konsultation, så vi kan undersøge knæet og se, om vi kan hjælpe dig:

Book din første konsultation

En meniskskade er én af flere årsager til knæsmerter. Se den fulde oversigt under knæsmerter. Er du over 40, og er smerterne kommet gradvist, så læs også om slidgigt i knæ, som ofte følges med en slid-menisk.

Ofte stillede spørgsmål om meniskskade

Hvad gør man ved en meniskskade?

For de fleste starter man med træning, ikke operation. Målrettet styrke af lår og balder aflaster knæet, og for slid-menisker er det ofte lige så effektivt som en kikkertoperation. Ved en låst menisk eller vedvarende gener kan operation komme på tale.

Hvor lang tid tager det at komme over en meniskskade?

Ved træning regner man typisk med 3 til 6 måneder for en slid-menisk. En akut vridning hos yngre kan tage kortere eller længere tid afhængigt af skaden.

Kan man gå med en ødelagt menisk?

Ja, som regel. De fleste kan og bør holde sig i gang inden for smertegrænsen. Undtagelsen er et knæ der låser eller giver efter, det skal undersøges.

Hvordan føles en meniskskade?

Ofte smerte på indersiden eller ydersiden af knæet, hævelse, og en låsende eller klikkende fornemmelse. Typisk værst ved at vride, sætte sig på hug eller dreje på et belastet knæ.