Har du fået at vide, at du har slidgigt i knæ, så er her det vigtigste først: træning slider ikke knæet mere op. Det er tværtimod den behandling, der har den bedste dokumentation, og den virker for de fleste, også selvom røntgenbilledet ser slemt ud.
Herunder kan du læse, hvad slidgigt er, hvordan det føles, hvor ondt det må gøre, når du træner, og hvilke øvelser du kan gå i gang med i dag.
Hvad er slidgigt i knæet?
Slidgigt (artrose) betyder, at brusken i knæleddet gradvist bliver tyndere, og at knoglen under brusken og leddets øvrige væv ændrer sig. Det er ikke bare “slid” som på et bildæk. Leddet er levende væv, der reagerer på belastning, og det har det bedst, når det bliver brugt regelmæssigt.
Slidgigt i knæ er hyppigst efter 50-årsalderen. Overvægt, tidligere knæskader (fx en meniskskade eller et korsbåndsbrud), svage lårmuskler og arv øger risikoen.
Symptomer på slidgigt i knæ
- Smerter ved belastning, fx på trapper, når du rejser dig fra en stol eller efter en lang gåtur.
- Stivhed om morgenen eller efter at have siddet stille, som letter efter få minutters bevægelse.
- Smerter oftest på indersiden af knæet eller rundt om knæskallen.
- Knasen eller knirken i leddet.
- Perioder med hævelse og mere ondt, afløst af bedre perioder.
Mange med slidgigt på røntgen har næsten ingen gener, og omvendt. Det er dine symptomer og din funktion, der afgør behandlingen, ikke billedet.
Træning er behandlingen
De danske og internationale retningslinjer er enige: førstevalget ved slidgigt i knæ er træning, viden om sygdommen og vægttab ved overvægt. Det danske GLA:D-program, der er udviklet af blandt andre Søren Thorgaard Skou og Ewa Roos, er bygget på netop det: to ugentlige træningsgange i 6 uger med styrke- og balanceøvelser.
Et dansk forsøg (Skou m.fl., 2015) sammenlignede et nyt knæ med et træningsforløb. Omkring tre ud af fire i træningsgruppen havde ikke fået et nyt knæ året efter. Operation kan være det rigtige for nogle, men træning bør prøves først.
Hvor ondt må det gøre?
Det er det spørgsmål, vi oftest får. Brug denne enkle regel, når du træner og går tur:
- Op til 5 på en skala fra 0 til 10 under træningen er acceptabelt.
- Smerterne skal være faldet til ro igen næste morgen.
- Er de ikke det, så skru lidt ned næste gang: færre gentagelser, kortere tur eller lavere trin. Du skal ikke stoppe.
Øvelser mod slidgigt i knæ
Træn 2-3 gange om ugen i mindst 6-8 uger. Det tager typisk et par uger, før du mærker forskel. Varm op med 10-15 minutter på motionscykel, hvis du har en.
- Rejs dig fra en stol. Sid på forkanten af en stol, læn dig lidt frem og rejs dig uden at bruge armene. Sæt dig roligt igen. 3 sæt á 10 gentagelser. Gør det lettere med en højere stol.
- Step-up. Træd op på et trin med hele foden, ret knæet ud, og træd ned igen med kontrol. Knæet peger samme vej som tæerne. 3 sæt á 10 pr. ben.
- Knæstræk siddende. Sid på en stol og stræk knæet helt ud, hold 2 sekunder og sænk roligt. Tilføj en elastik eller vægtmanchet, når det bliver let. 3 sæt á 10-12 pr. ben.
- Udfaldsskridt frem. Tag et kort skridt frem, bøj let i begge knæ og skub dig tilbage. Hold dig til en dybde, der føles tryg. 2-3 sæt á 10 pr. ben.
- Balance på ét ben. Stå på ét ben ved en køkkenbordkant. Gør det sværere ved at kigge op eller stå på en pude. 3 gange 30 sekunder pr. ben.
- Motionscykel. 10-15 minutter i roligt tempo, som opvarmning eller som træning i sig selv på dage med mere ondt.
Doseringerne er et roligt udgangspunkt. Ved meget ondt, hævelse eller usikkerhed om, hvad knæet kan tåle, tilpasser vi programmet ved en undersøgelse.
Gåture og hverdagen med slidgigt
- Gå gerne tur. Gåture er god belastning for brusken. Start med en distance, der kun giver lette smerter, og læg 5-10 minutter til om ugen.
- Vægttab hjælper. Har du overvægt, mindsker selv et moderat vægttab presset på knæet og smerterne mærkbart.
- Sko med god støddæmpning kan gøre lange ture på hårdt underlag mere behagelige.
- Undgå total hvile. Skru i stedet midlertidigt ned for det, der giver smerter i flere dage efter.
Blokade, medicin og operation
Smertestillende medicin kan bruges i perioder, så du kan holde dig i gang. En blokade (binyrebarkhormon i leddet) kan dæmpe en periode med meget ondt og hævelse, men virkningen er kortvarig og erstatter ikke træning. Et nyt knæ er en mulighed, når smerterne er svære, og træning og den øvrige behandling ikke har hjulpet nok. Den vurdering laves sammen med egen læge og en ortopædkirurg.
Hvornår bør du søge hjælp?
- Knæet bliver pludselig hævet, rødt og varmt, eller du får feber. Kontakt læge samme dag.
- Knæet låser eller giver efter.
- Smerterne forhindrer dig i at gå, sove eller klare hverdagen.
- Du er gået i gang med øvelserne, men oplever ingen bedring efter 6-8 uger.
Få hjælp hos La Rose Fysioterapi
Vi undersøger knæet, finder ud af hvad det kan tåle, og lægger et træningsforløb, du kan følge, på vores klinikker i fysioterapi i Hillerød, fysioterapi i Frederikssund og fysioterapi i Søborg.
Slidgigt er én af flere årsager til ondt i knæet. Se den fulde oversigt under knæsmerter, eller læs om løberknæ, hvis smerterne sidder på ydersiden og kommer, når du løber. Har du også ondt i lysken eller en stiv hofte, så læs om slidgigt i hoften.
Ofte stillede spørgsmål om slidgigt i knæ
Hvad gør man ved slidgigt i knæet?
Førstevalget er træning, vægttab ved overvægt og viden om sygdommen. Et træningsforløb på 6-8 uger med styrke- og balanceøvelser mindsker smerterne for de fleste. Smertestillende medicin, blokade og operation kommer i spil, hvis træning ikke hjælper nok.
Er gåture godt for slidgigt i knæet?
Ja. Gåture er god belastning for brusken. Start med en distance, der kun giver lette smerter, og byg op. Det må gerne gøre lidt ondt, så længe det er faldet til ro igen næste morgen.
Hvad skal man undgå, når man har slidgigt i knæet?
Undgå total hvile. Skru i stedet midlertidigt ned for det, der giver mange smerter i flere dage efter, fx lange ture i kuperet terræn eller dybe hug med tung last, og byg op igen gradvist.
Hvor sidder smerterne ved slidgigt i knæet?
Oftest på indersiden af knæet eller rundt om knæskallen. Smerterne kommer typisk ved belastning, fx på trapper og når du rejser dig, og knæet er ofte stift om morgenen eller efter at have siddet stille.